top of page
logosup-removebg-preview.png

Hvad er SUP

SUP er en forkortelse for Stand Up Paddling, og i sin grundessens står man som navnet antyder på et forholdsvist stort surfboard og padler sig frem.

 

For at dyrke SUP skal man bruge et board og en paddle, samt evt. en svømmevest og på vores breddegrader en våddragt i de koldeste måneder af komfort- og sikkerheds-mæssige årsager.

 

SUP - i modsætning til surfing - er forholdsvis nemt at lære. De fleste kan efter et par timers undervisning på brættet blive meget komfortable på vandet.

 

SUP er en utrolig alsidig surferstil. SUP på rolige kyster, i havnebassiner, samt søer og åer er en populær aktivitet for motionister i alle aldre og på alle niveauer da konkurrencepotentialet er stort i forhold til hastighed/race. For de vovede og legelystne kan SUP derudover udøves på store bølger. eller sågar på brusende white water floder. Sidst men ikke mindst ser man også en tendens til at fusionere Yoga med SUP (kaldet SUP Yoga), da udøvelsen af yoga på SUP-boardet giver ekstra fokus på balance og stabilitet.

Historik

Stand Up Paddle Surfing stammer oprindeligt fra Hawaii og opstod i 1960’erne. Med SUP-boards kunne surferne padle længere tid på ”lange, flade” bølger end ved de almindelige, mindre og mere trickfokuserede boards. I mange år herefter var det dog netop de mindre boards, der havde surfernes interesse, og stand up paddling lå derfor hen.

Op igennem 00’erne er interessen for SUP-boards igen blusset op grundet surferstilens utrolige alsidighed og sporten har opnået stor opmærksomhed i hele verden. Alene i USA siges der at være flere SUP-entusiaster, end der er windsurfere og kitesurfere tilsammen. Dette skyldes nok blandt andet alsidigheden i mulighederne for hvordan man udøver idrætten.

 

Den positive tendens i udbredelsen af SUP-udøvere ses også i Danmark og i Odense.

bottom of page